Spring til indhold

Forestilling 2011

Ægteskab og ambitioner – Verdensmænd og landsbykoner.

 Er det en overskrift der beskriver Holmboerne? Ja det kunne det være, men det er titlen på vinterens teaterforestilling i HAT. Man vil måske ikke kunne genkende sig selv i de personer der optræder i stykket, men man vil helt sikkert kunne genkende mange fra sin nære omgangskreds. Da stykkets morale ikke ligger lige for, så vil vi lade publikum selv om hvilken morale de vil udlede af det.

Men stykket er morsomt. Så kom og se det.

Historien er om datteren Ulla som kommer hjem på besøg, fra København for at præsentere sin kæreste Thorstein, en ældre studerende som hun vil giftes med. Moderen Ellen er i tvivl om datteren har valgt rigtigt, men på den anden side, hvis det er ægte kærlighed som i ugebladene, så må det jo være sådan.

Faderen Carl er stik imod forholdet, han ønsker gårdens karl Arne som svigersøn, selvom Arne er ved at dyrke en ny forbindelse med økonomen Karen, som han har truffet på et højskoleophold. Carl bliver opildnet til at afprøve den kommende svigersøn af Ullas bedstemoder, den tunghøre Katrine.


Dansk teaterforlag skriver at det er et stykke om dagligdag, kulturforskelle, intriger og skjulte dagsordner. Men her må jeg i sandhedens interesse lige indskyde, at det er en dagligdag på doping.


Forestillingen vises på flg. tidspunkter:

Generalprøve                    fredag den 4. marts kl. 15.00                 Entré 25 kr.

Premiere                            fredag den 4. marts kl. 19.30                 Entré 50 kr.

Forestilling                         lørdag den 5. marts kl. 19.00.                Entré 50 kr.

Billetter kan købes på sognegården torsdag den 24. februar og torsdag den 3. marts i kontorets åbningstid kl. 18 – 19.


Efter aftenforestillingerne er Holmbostuen åben for almindelig slendrian og andet socialt samvær.


Vi har solgt 3 forestillinger til andre foreninger, de vil blive afviklet i perioden den 8. marts til og med søndag den 13. marts. Alle forestillingerne vi foregå på vores scene i sognegården.


 

Jørgen Hornshøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *